Olaf Liljekrans
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
˹
˺
venstre Side.)
Choret udenfor.)
ger op fortvivlet og ude af sig selv.)
ne Luge i Gavlen og styrter til Jorden.)
og brister i Graad.)
krone og andre Smykker.)
veemodig:)
Faksimile
8 Ark.
Alfhild
i
«Olaf Liliekrans.»
i
«Olaf Liliekrans.»
Skuespil i 3 Akter,
Faksimile
Faksimile
3.
Første Akt.
9de Scene.
Olaf
.– Være gjemt i de støvede Strenge!
10de Scene.
Olaf. Alfhild.
(fra Baggrunden. Hun er phantastisk
klædt og smykket med Løvfletninger og
Blomster; ængstelig seer hun sig om, ind-
til hun opdager Olaf, og iler ham da glad
imøde.)
klædt og smykket med Løvfletninger og
Blomster; ængstelig seer hun sig om, ind-
til hun opdager Olaf, og iler ham da glad
imøde.)
O bliv, bliv! gaa ikke
fra mig!
fra mig!
Olaf
.– min unge, deilige Brud!
Olaf! min fagre Ridder! – Det
blev mig saa tungt at vente; jeg
maatte gaa dig imøde!
blev mig saa tungt at vente; jeg
maatte gaa dig imøde!
Olaf
.– for at komme hid?
Faksimile
Jeg har jo sagt dig, udenfor Dalen
kom jeg ingensinde, før du gjæstede
mig. Min Fader har sagt, at on-
de Magter raade herude; kun der-
inde mellem Bjergene kunde jeg
færdes tryg og trøstig! O, lad raade
hvad Magter der vil; du er her – det
er nok for mig! Kom, lad mig see
dig ind i Øinene! Ja ja, jeg har
dig igjen!
kom jeg ingensinde, før du gjæstede
mig. Min Fader har sagt, at on-
de Magter raade herude; kun der-
inde mellem Bjergene kunde jeg
færdes tryg og trøstig! O, lad raade
hvad Magter der vil; du er her – det
er nok for mig! Kom, lad mig see
dig ind i Øinene! Ja ja, jeg har
dig igjen!
Olaf
.– er jeg rede til at færdes!
Hvi taler du saa? Vel maa du vide
bedre end du der siger, – Vætter og Al-
fer raade i Haug og Fjeld, og paa El-
vens Bund boer Nøkken, det har Fa-
der sagt. Mener du, jeg er en Alf
eller – –
bedre end du der siger, – Vætter og Al-
fer raade i Haug og Fjeld, og paa El-
vens Bund boer Nøkken, det har Fa-
der sagt. Mener du, jeg er en Alf
eller – –
Faksimile
5.
Olaf
.– naar du kun er min!
(smilende.)
Var jeg Alfekvinde, for-
sandt jeg siger dig, da skulde det gaa
dig ilde!
sandt jeg siger dig, da skulde det gaa
dig ilde!
Olaf
.Mig?
Ja, dig! Hvor du red paa din eenlige
Sti, skulde jeg træde dig imøde; Glem-
selsdrikken skulde jeg række dig af det
gyldne Horn; jeg skulde kogle mine
Kunster deri, saa du glemte Himmel
og Jord, glemte hvor du var født og baa-
ren, hvad Navn du lød og hvor dine
Frænder færdes. Kun Eet skulde du
mindes, et Eneste skulde fylde din Hu
og din Tanke!
Sti, skulde jeg træde dig imøde; Glem-
selsdrikken skulde jeg række dig af det
gyldne Horn; jeg skulde kogle mine
Kunster deri, saa du glemte Himmel
og Jord, glemte hvor du var født og baa-
ren, hvad Navn du lød og hvor dine
Frænder færdes. Kun Eet skulde du
mindes, et Eneste skulde fylde din Hu
og din Tanke!
Olaf
.– dine Kunster for mig.
Har jeg?
Faksimile
Olaf
.– glemte mig selv. Alfhild! Alfhild!
Er det en Glemselsdrik, det som Du
der nævner, da har jeg koglet mig selv
dermed. Mig er det gaaet som Spille-
manden, der lærte Nøkkens Kvæde, for
at kogle sin Hjertenskjær; – han kog-
lede og koglede saalænge, til Kogleriet
omspandt hans eget Sind, og han aldrig
kunde vinde sig ud deraf. (Standser
og bliver tankefuld staaende.)
der nævner, da har jeg koglet mig selv
dermed. Mig er det gaaet som Spille-
manden, der lærte Nøkkens Kvæde, for
at kogle sin Hjertenskjær; – han kog-
lede og koglede saalænge, til Kogleriet
omspandt hans eget Sind, og han aldrig
kunde vinde sig ud deraf. (Standser
og bliver tankefuld staaende.)
Olaf
.– Hvad grubler du over?
Høit paa Fjeldet er en Styrtning,
saa brat, at end ikke Ørnen kan fæ-
ste sin Klo deroppe; der staar en en-
lig Birk; ilde trives den og fattig er
den paa Løv; men den bøier sine Gre-
ne nedad imod Dalen som ligger
langt borte; det er som den længedes
efter sine Søstre i den friske, frodige
Lund, som om den higede efter at
plantes ind i det solvarme Liv dernede. –
– Som Birken paa Fjeldet saa var mit
Liv: jeg længedes udad, efter dig læn-
gedes jeg i lange, lange Tider, før jeg
vidste, du var til. Dalen blev mig
for trang, men jeg vidste ikke; at der
bag Fjeldene var en anden Dal som
min derinde. Ridderne og Fruerne,
som gjæstede mig hver Nat, vare mig
ikke nok, og de sagde mig Intet om
Livet derude.
saa brat, at end ikke Ørnen kan fæ-
ste sin Klo deroppe; der staar en en-
lig Birk; ilde trives den og fattig er
den paa Løv; men den bøier sine Gre-
ne nedad imod Dalen som ligger
Faksimile
7.
langt borte; det er som den længedes
efter sine Søstre i den friske, frodige
Lund, som om den higede efter at
plantes ind i det solvarme Liv dernede. –
– Som Birken paa Fjeldet saa var mit
Liv: jeg længedes udad, efter dig læn-
gedes jeg i lange, lange Tider, før jeg
vidste, du var til. Dalen blev mig
for trang, men jeg vidste ikke; at der
bag Fjeldene var en anden Dal som
min derinde. Ridderne og Fruerne,
som gjæstede mig hver Nat, vare mig
ikke nok, og de sagde mig Intet om
Livet derude.
Olaf
.– mødte du Nogen derinde?
Ingen som du! Men hver Kveld
sang min Fader sine Viser for mig, og
naar det blev Nat og mine Øine lukke-
des, da kom de og gjæstede mig, Alle
de, der leve i min Faders Viser. Frei-
dige Riddere, fagre Kvinder vare blandt
dem; de kom med Falk paa Haan-
den, ridende paa flotte Gangere. Paa
Engen dandsede de, Lyst og Skjemt
lød rundt om, hvor de færdedes; Al-
ferne lyttede tyst fra hver en Blomst
og Fuglene fra Grenen, der de vare
sovet ind. Men naar Dagen kom,
da vare de Alle borte, eensom gik jeg,
jeg pyntede mig med Blomster og
grønne Blade; thi jeg vidste, at næste
Nat vilde de komme igjen. Ak,
det Liv var mig dog ikke nok; en
mægtig Længsel fyldte mit Bryst;
aldrig var den bleven stillet, om ikke
du var kommen!
sang min Fader sine Viser for mig, og
Faksimile
naar det blev Nat og mine Øine lukke-
des, da kom de og gjæstede mig, Alle
de, der leve i min Faders Viser. Frei-
dige Riddere, fagre Kvinder vare blandt
dem; de kom med Falk paa Haan-
den, ridende paa flotte Gangere. Paa
Engen dandsede de, Lyst og Skjemt
lød rundt om, hvor de færdedes; Al-
ferne lyttede tyst fra hver en Blomst
og Fuglene fra Grenen, der de vare
sovet ind. Men naar Dagen kom,
da vare de Alle borte, eensom gik jeg,
jeg pyntede mig med Blomster og
grønne Blade; thi jeg vidste, at næste
Nat vilde de komme igjen. Ak,
det Liv var mig dog ikke nok; en
mægtig Længsel fyldte mit Bryst;
Faksimile
9.
aldrig var den bleven stillet, om ikke
du var kommen!
Olaf
.– saa jeg ham derinde!
Kun sjelden kommer han nu –
han var der ei fra den Kveld, vi først
mødtes.
han var der ei fra den Kveld, vi først
mødtes.
Olaf
.– hvo er han?
Du har sagt mig, at du red en
Sommernat i Lien, der hvor Elven
løber; der hørte du sælsomme Sange,
som du kun halvt forstod, men som
dog mane og mane dig, saa du al-
drig glemmer dem.
Sommernat i Lien, der hvor Elven
løber; der hørte du sælsomme Sange,
som du kun halvt forstod, men som
dog mane og mane dig, saa du al-
drig glemmer dem.
Olaf
.Javist, javist!
Da har du hørt min Faders Sange!
Det er ved dem, jeg er voxet op. For-
sandt heller ikke jeg har forstaaet
dem tilfulde; de tyktes mig at være
den dyreste Skat, at være Livet selv;
nu gjælde de Lidet for mig, – de ere
mig kun et Bud om al den Herlig-
hed, som skulde komme. I dem Alle
var der en fager Ridder; ham tænk-
te jeg mig som det Bedste og Herlig-
ste i alle Dale, det Bedste og Herlig-
ste saa langt Fugl kan flyve, saa-
langt Sky kan stævne. Olaf! det
var dig! jeg kjender dig vel igjen!
O, du maa fortælle mig om dit Hjem,
om den fjerne Dal, du kommer fra;
rigt og lyst maa det være derude; did
maa det være, mine Fugle drage hen
ved Løvfaldstid; thi naar de atter
gjæste mig, da har de saameget sæl-
somt at fortælle, saa mangt et Under
at synge om, at alle Urter sprætte og
blomstre derved, alle Træer grønne, og
den store deilige Sol staar tidlig op og
gaar seent til Hvile, for ret at lytte til
alle de fagre Eventyr og Sange. Men
lidet fatter jeg af Alt, hvad de fortælle;
Du maa tolke det for mig; Du maa
klare for mig Alt, hvad der spørger og
kræver Svar i mit Bryst.
Det er ved dem, jeg er voxet op. For-
sandt heller ikke jeg har forstaaet
Faksimile
dem tilfulde; de tyktes mig at være
den dyreste Skat, at være Livet selv;
nu gjælde de Lidet for mig, – de ere
mig kun et Bud om al den Herlig-
hed, som skulde komme. I dem Alle
var der en fager Ridder; ham tænk-
te jeg mig som det Bedste og Herlig-
ste i alle Dale, det Bedste og Herlig-
ste saa langt Fugl kan flyve, saa-
langt Sky kan stævne. Olaf! det
var dig! jeg kjender dig vel igjen!
O, du maa fortælle mig om dit Hjem,
om den fjerne Dal, du kommer fra;
rigt og lyst maa det være derude; did
maa det være, mine Fugle drage hen
ved Løvfaldstid; thi naar de atter
gjæste mig, da har de saameget sæl-
Faksimile
11
somt at fortælle, saa mangt et Under
at synge om, at alle Urter sprætte og
blomstre derved, alle Træer grønne, og
den store deilige Sol staar tidlig op og
gaar seent til Hvile, for ret at lytte til
alle de fagre Eventyr og Sange. Men
lidet fatter jeg af Alt, hvad de fortælle;
Du maa tolke det for mig; Du maa
klare for mig Alt, hvad der spørger og
kræver Svar i mit Bryst.
Olaf
.– engang hørte hjemme. Kom, kom!
Men tør jeg –?
Olaf
.– skal værne om dig.
Jeg er rede; jeg veed det jo nok, selv
om jeg ikke vilde, følge dig maa jeg,
hvor du færdes!
(De gaa ud tilhøire.)
om jeg ikke vilde, følge dig maa jeg,
hvor du færdes!
Faksimile
11te Scene.
Chor
(udenfor tilvenstre.)
Vaagn op af den koglende Dvale!
12te Scene.
Olaf. Alfhild.
(kommer med Olaf fra Høire i Bag-
grunden.)
grunden.)
O, du maa fortælle mig mere endnu!
I mit Sind falde dine Ord som Duggen
hin svale;
hin svale;
Det er mig som raaded' Du alle min
Længsels Runer
Længsels Runer
Med din liflige Tale! – – –
Sad du aldrig en Sommernat ved det øde
Fjeldvand,
Fjeldvand,
Der er saa dybt, at du ei kan bunde?
Saa du ikke alle Himlens smaa Lys dernede,
Faksimile
13
De kloge Øine, der tolke mere end du kan
udgrunde,
udgrunde,
Mere end du kan udsige, om du havde
tusinde Munde?
tusinde Munde?
– Tidt sad jeg saa; med mine Hænder
vilde jeg fange
vilde jeg fange
De dybe, de tindrende Gaader dernede –
Jeg greb efter dem, vilde see dem nær,
Da bleve de dunkle, som Øine der græde –
Det var faafængt at speide og lede!
– Saa var det ogsaa fordum i mit Sind!
Mange, mange Gaader, som jeg vilde forstaa; –
Men de gjækked' mig som Stjernen i det
dybe Vand,
dybe Vand,
Bleve mig uudgrundelige, desmere jeg
grunded' derpaa!
grunded' derpaa!
Olaf
.– har jeg alt fundet!
Faksimile
Jeg har Intet spaaet.
Dog fortæl mig mere om Livet der
˹u˺
ne
de!
Olaf
.– favne min fagre Brud!
(viger ængstelig tilbage.)
Olaf!
Olaf
.– til Bryllups jeg red –?
Hvad mener Du? Bryllup! Jeg
kan ei forstaa –
kan ei forstaa –
Chor
. (udenfor.)
saa tungt og saa længe?
Tys, Olaf! hører du?
Olaf
.Hørte du det med?
Hvad var det?
Chor
. (udenfor.)
– lystige Svende monne ride!
Fru Kirsten
Hemming har fortalt.
(jublende:)
De komme, de komme, jeg
hører dem alt!
hører dem alt!
Hvor rent det klinger! Olaf! see, see!
(Hun vedbliver at stirre ud til
venstre Side.)
Faksimile
15.
13de Scene.
De Forrige. Kirsten. Arne. Ingeborg.
Hemming. Bryllupsfolk. Karle.
Hemming. Bryllupsfolk. Karle.
Ingeborg
.– jeg selv tage Vare derpaa!
(Alle gaa, undtagen Alfhild.)
14de Scene.
Alfhild. Senere Thorgjerd.
(har med stille og barnlig Forbauselse
betragtet det foregaaende Optrin, dog
uden at lægge Mærke til Handlingen; –
naar Alle ere borte, farer hun efter
en Pause op, ligesom af en Drøm:)
betragtet det foregaaende Optrin, dog
uden at lægge Mærke til Handlingen; –
naar Alle ere borte, farer hun efter
en Pause op, ligesom af en Drøm:)
De er borte! Kan jeg tro det – er det ogsaa sandt!
Ja, ja, her stod de; Maanen skinned, jeg
saa dem grant!
saa dem grant!
Der seer jeg dem igjen – over Bakken dra-
ge de ned – –
ge de ned – –
Faksimile
Og jeg er Bruden! Jeg maa med – jeg
maa med!
(vil ile ud til Venstre.)
maa med!
Thorgjerd
.Jeg har jo sagt dig –
Min Fader kjær!
Nu maa jeg flyve fri som alle Vinde,
Nu kan jeg ikke længer lukkes bag Fjel-
de ˹ne˺ t inde!
de ˹ne˺ t inde!
Thorgjerd
.Hvad er dig mødt?
(jublende:)
Han er kommen!
Thorgjerd
.Hvem?
Den fagre Ridder! Han vil føre mig hjem!
Nu fatter jeg al den urolige Lyst,
Som længe har knuget og tynget mit Bryst!
Mangen Kveld har vi siddet ved striden Elv,
Du sang om Kongens Datter, som var hexet
i Fjeldet!
i Fjeldet!
Faksimile
17.
Kongens Datter, min Fader, det er jeg selv,
Men han, den fagre Ridder, har Trolden
fældet!
fældet!
Nu er jeg fri, jeg veed hvad jeg vil,
jeg vil udad, i Livets brogede Spil!
Hans Ord var Sang! Det var som gav
han mig Vinger;
han mig Vinger;
Ingen, ingen Magt nu mere mig binder
og tvinger!
og tvinger!
Thorgjerd
.– koste din Hjertensfred!
Jeg maa, min Fader! dit bedste Kvad
Vil tykkes mig nu som en disig Taage!
Thorgjerd
.– – lokker med listelig Tale!
Hvor Olaf færdes, did maa jeg hen,
Udad, langt ud i de lyse Dale –
Der stander hans Slot med gyldne Sale!
O, jeg kjender ham fra dine Kvæder igjen;
Faksimile
Han er Ridderen, Kongesønnen, bold og prud,
Og jeg, den fattige Alfhild, er hans Brud!
Fattig – nei nei, Prindsessen jeg er –
O meer end Prindsesse – jeg er Olafs Hjer-
tenskjær!
(Choret høres langt borte.)
tenskjær!
Hør, hør, han kalder med Horn og Luur!
Farvel nu, Blomster og Skov og Ur!
Farvel min Dal – du est mig fra trang;
Mig vinker Alverdens Jubel og Sang!
Imorgen skal jeg smykkes med Gylden-
skrud,
skrud,
Og ride til Kirken som Olafs Brud!
Sammen skal vi sidde paa Høisædets Hynde –
Ja nu, først nu skal mit Liv begynde!
(Hun iler ud tilvenstre.)
Faksimile
19.
Anden Akt.
3die Scene.
Olaf
.– volder mig den bittreste Vee!
4d Scene.
Olaf. Alfhild.
(fra Kirken, iler ham glad imøde:)
Olaf, Olaf! du har ført mig paa det Land,
Der jeg træder mellem Blomster, som jeg
fordum gik paa Sand.
fordum gik paa Sand.
Her hos dig er forvist saa veen en Ø,
Her kan jeg sørgeløs leve og syndeløs dø!
Saameget gad jeg spørge, saa lidet jeg for-
staar;
staar;
Alle de underlige Gaader maa du klare.
Grønnes altid herude Sommer og Vaar?
Olaf
.Ak, Alfhild!
Faksimile
Nei, vent med at svare!
Seer du det Huus med Spiir og Fløi?
Did gik jeg mig imorges at spille;
Herude var Leg, her var Gammen og Støi;
Men derinde – o, der var det saa stille.
Jeg treen gjennem Døren, jeg saa en Sal,
Saa mild en Fred var derinde;
Der dæmred' en Dagning, liflig og sval,
Der knæled' baade Mand og Kvinde;
Men høit, høit oppe en Jomfru stod,
Hun seiled' paa kvide Skyer;
Hendes Hoved skinned som Rosenblod,
Det skinned som Himlen, naar Dagen gryer.
Hendes Ansigt var klart, hendes Kjortel var
blaa,
blaa,
En fager Alf hun bar paa sine Arme,
Og rundt om hende legte de Engle smaa,
Faksimile
21.
De lo tilhobe, der de ned paa mig saa
Oppe fra Skyernes Karme!
Olaf
.– al hendes Lykke knuse!
O, siig mig Olaf! hvo hører til
Derinde – hvo har der tilhuse?
Olaf
.– ham hører det til.
Den store Fader! Ak, skjæmte du vil!
Hans Huus er jo høit over Stjernerne smaa,
Hvor den hvide Skysvane svømmer,
Saa høit, som intet Øie kan naa
Uden Barnets, der det blunder og drømmer! –
Men Kirken du nævnte! Saa er det jo did
Vi skal ride i festligt Følge,
Som Brud og Brudgom!
Olaf
.– det længer fordølge!
Ak, hvert af dine Ord har vel brændt
sig ind
sig ind
Faksimile
Saa urokkelig dybt i mit Sind!
De fyldte mit Bryst med Fryd og med
Kvæder;
Kvæder;
Hvorhelst jeg færdes paa Tilje og Toft,
De skinne paa min Sti, de lyse, hvor jeg
træder,
træder,
Som Guldnaglerne smaa paa Nattens Loft!
Du sagde, Alverden skulde bydes til Gjæst,
Foran skulde ride Sanger og Præst,
Riddere skulde føre min Ganger ved Haand,
Roser skulde blomstre paa alle Veie,
Hver den Lilie paa Stien skulde bøie sig
som en Vaand,
som en Vaand,
Alle de Urter smaa skulde sig for Bru-
den neie!
den neie!
Olaf
.Har jeg sagt –
O, du drages det vel til Minde!
Faksimile
23.
See dig om – det er skeet paa dit Bud!
Ved Kirken grønnes de ranke Linde,
Alle Rosenblommer er sprunget ud,
Og vugge sig som Alfer i Høitidsskrud.
Aldrig skinned' Himlens lysende Øie
Saa lifligt som her fra det Høie;
Aldrig sang de Fugle saa veent som idag!
De synge jo Brud og Brudgom til Behag! –
Du, du har voldet mig saa livsalig en Lyst;
Jeg kunde trykke Jord og Himmel til mit
Bryst!
Bryst!
Ei findes paa Marken saa fattigt Straa,
Det jeg evned' under Fødder at træde,
Ei saa ringe et Kryb i Jordens Vraa,
At jeg vel maa dele dets Nød og Glæde!
I min Barm er al Vaarens Herlighed inde;
Det bølger og bruser som en Skov i Storm!
Faksimile
Olaf
.– Du unge, deilige Kvinde!
O, herligt er Livet!
(knæler med oprakte Hænder.)
Du Fader, som boer
Fjernt i Himmelen! Havde jeg Ord,
Havde jeg Englenes Tunge,
Høit jeg skulde din Lovsang sjunge;
Men jeg kan det ikke! Du er for stor –
Jeg kan kun bøie mig for dig til Jord!
Tak, du Unævnelige! Lov og Ære
For Alt hvad jeg her monne nemme og lære!
(reiser sig.)
Ja, Livet er fagert i Olafs Hjem,
Fast saa fagert som at bæres til Døden frem!
Olaf
.– at lægges paa Baare?
Jeg veed ei, hvad du mener, men jeg
grubled' saa saare,
grubled' saa saare,
Faksimile
25.
Og spurgte min Fader hvad Døden var;
Da sang han mig en Vise derom til Svar:
«Naar Menneskets Barn er stedet i Kval
Og lyster at vugges i Slummer,
Da kommer en Alf med hvide Vinger
Og frier det ud fra Nød og Kummer.
Den liden Alf med de hvide Vinger
Reder en Seng saa blød;
Han virker af Lilier de Lagen smaa,
Og Bolster udaf Rosen rød.
Alt paa de Bolster han Barnet bærer,
Han bærer det paa sin Arm,
Og kjører det hjem til Himlen
Paa Skyernes gyldne Karm.
Og det jeg vil dig sige forsandt,
I Himlen er mange Smaa,
De drysse alt over det Rosenbolster
Faksimile
Perler, baade hvide og blaa.
Saa vaagner det lidet Menneskebarn,
Det vaagner til Himmelens Glæde;
Men al den Fryd og megen Gammen
Slet Ingen veed om hernede!»
Olaf
.Din Tro vil dødes –
Som Olafs Viv
Er jeg stærk og modig liig Fossevældet!
Du staar mig jo nær, lad komme hvad
vil,
vil,
Med dig vil jeg frydes, med dig vil jeg lide!
(lyttende:)
Tys, Olaf! Hører du det klagelige Spil –
Det klinger som et Kvad om den dybeste
Kvide!
Kvide!
Chor
. (udenfor:)
Den sidste, den tunge Gang.
Faksimile
27.
(uvis og beklemt:)
Hvad er det, Olaf? hvad er det? Siig frem!
Olaf
.– de smaa Sødskende fem.
Til Døden! Hvor er da de Bolstre røde,
De Lilielagen, og hvor er den Døde?
Olaf
.– paa Spaaner og Straa.
Paa Spaaner og Straa?
Olaf
.– det er det Hele.
Og hvor er Alfen, som bær ham paa Arm
Og kjører ham hjem i Himmelens Karm?
Olaf
.– følge den sorte Kiste.
Og hvor er de Perler, hvide og blaa,
Som Englene drysse i Himmelhaven?
Olaf
.– de stande ved Graven.
Og hvor er Hjemmet det deilige Sted,
Der den Døde drømmer og sover?
Olaf
.– Og kaste Muldet derover.
Faksimile
(stille og tankefuld, efter en Pause:)
Ei var Døden saa i min Faders Kvæde.
Olaf
.– sin Fred i dit Sind!
(staar hensunken i dybe Tanker.)
5te Scene.
Alfhild. Fru Kirsten.
Fruen
.– ligegodt, det maa fristes!
(for sig selv:)
Saa findes herude baade Nød og Klage,
Lad saa være; ei vil jeg deraf forsage!
Tungt kan ei Verden gaa mig imod –
Olaf er mig jo huld og god!
Fruen
.– ligge dig paa Sinde.
Ja ja, det voldes af de Ting, som jeg
nys har lært!
nys har lært!
Fruen
.Af Olaf?
Javist – af Olaf; han har sagt mig –
Faksimile
29.
Fruen
.– skal det gaa for sig.
Hvad skal gaa for sig?
Fruen
.Brylluppet!
(livligt:)
Oja, det veed jeg!
Fruen
.– ikke tungere end saa?
Nei, hvi skulde jeg tage det tungt?
Fruen
.– agter du dig saa til?
Jeg? Det har jeg lidet tænkt paa.
Fruen
.– eller drager du hjem?
(seer forundret paa hende:)
Jeg er til-
sinds at blive!
sinds at blive!
Fruen
.– du turde lide paa mig –
Ja, det tør jeg forvist!
Fruen
.som Brud til Kirken.
Ja, det veed jeg jo!
Fruen
.Hvo har da sagt dig?
Det har Olaf selv sagt!
Faksimile
Fruen
.– Bryllupsklædning – den skal du bære!
(med barnlig Glæde:)
Skal jeg? Din
egen Bryllupsklædning!
egen Bryllupsklædning!
Fruen
.– saa prægtigt du lyster.
Og faar jeg ogsaa Brudekrone?
Fruen
.– deraf i Kister og Skabe.
Sølvringe og røde Guldbaand!
Fruen
.– alt hvad du kan.
O, jeg skal ikke være længe derom!
(klapper i Hænderne:) Jeg faar Brude-
krone og røde Guldbaand!
(Iler ud til Venstre.)
(klapper i Hænderne:) Jeg faar Brude-
krone og røde Guldbaand!
9de Scene.
Fruen. Hemming. Arne. Olaf. Inge-
borg. Gjæster. Piger. Karle.
borg. Gjæster. Piger. Karle.
Fruen
.– forhaanet Kvinde vil ikke friste ham.
Faksimile
31.
10de Scene.
De Forrige. Alfhild.
(kommer ubemærket ud fra Staburet,
i glimrende Brudedragt med Krone
og udslaaet Haar.)
i glimrende Brudedragt med Krone
og udslaaet Haar.)
Arne
.Træd frem, træd frem!
(paa samme Tid som Ingeborg, idet hver
af dem griber en af Olafs Hænder:)
af dem griber en af Olafs Hænder:)
Her er jeg!
Fruen
.– Det er ikke din Brudgom!
Jovist, det er jo Olaf!
Olaf
.– Der – staar min Brud!
(træder som forstenet et Skridt tilbage
og stirrer paa ham:)
og stirrer paa ham:)
Hun – din – –
Olaf
.– seer du saadan paa mig?
(tager Kronen og de øvrige Smykker
af og lægger dem for Olafs Fødder, idet
hun vedbliver ufravendt at stirre paa
ham:)
af og lægger dem for Olafs Fødder, idet
Faksimile
hun vedbliver ufravendt at stirre paa
ham:)
Olaf
.– hende er det, jeg har kjær!
(synker paa Knæ og bedækker Ansig-
tet med sine Hænder.)
tet med sine Hænder.)
Olaf
.– Hun er jo Olafs Frille!
(synker mod Jorden saaledes, at hun
kommer til at hvile i en liggende Stil-
ling ved Stenbænken tilvenstre.)
kommer til at hvile i en liggende Stil-
ling ved Stenbænken tilvenstre.)
Hemming
.– friste, hvad det skal være!
11te Scene.
Alfhild. Efterhaanden Flere.
(bliver en Tidlang ubevægelig lig-
gende med Ansigtet skjult i Hænderne.
Endelig hæver hun sig halvt iveiret;
seer sig forvildet om, reiser sig og si-
ger med stille afbrudt Latter:)
gende med Ansigtet skjult i Hænderne.
Endelig hæver hun sig halvt iveiret;
seer sig forvildet om, reiser sig og si-
ger med stille afbrudt Latter:)
Faksimile
33.
Een Falk kan hvile sig paa Dronnin-
gens Arm,
gens Arm,
En Anden maa lide stor Nød og Harm!
Een Fugl fik Fjædre baade røde og blaa,
En Anden maa nøies med Hammen graa!
Jeg har vidst, at Taarernes varme Flod
Husvale, naar Verden gaar tungt imod;
Men nu har jeg fristet saa vild en Vee,
At jeg kunde mig derover tildøde lee!
(Hun gaar hen til Huset og lytter til
Choret udenfor.)
Hemming
.– til Ingeborg, og saa afsted!
De drikke ham til af sølverne Kruus,
Bruden er bænket høit ved hans Side;
Paa Alteret tændes op det gule Voxlys,
Snart skal de til Kirken ride udride!
Derinde de sidde ved Gildebord
Faksimile
Og tale saa mangt et skjemteligt Ord!
Jeg maa færdes alene i Uveir og Nat,
Ak, har mig da Alle forstødt og forladt!
Olaf! Stormen slider i
˹mit˺
mine
Haar!
Olaf! Regnen mig pidsker og slaar!
Olaf, Olaf! Kan du see mig lide
Al den unævnelige Angst og Kvide!
(leer.)
Regn og Storm – det er
˹ringe˺
ingen
Ting,
Lidet at agte mod det hvasse Sting
Her i min venstre Side. –
Mit Hjem, min Fader, Alt gav jeg hen
For at følge Olaf, min Hjertensven!
Han svor mig til, Du skal vorde min Brud –
Og jeg kom – Guds Kjærlighed var i mit
Hjerte –
Hjerte –
Men han jog mig fra sig, han stødte mig ud,
Faksimile
35.
Saa høit han lo, da jeg vred mig i Smerte!
Liig en Hund maa jeg sidde ved Gildehusets
Port
Port
I Uveirsnatten! Jeg vil bort – jeg vil bort!
(Hun vil gaa, men standser:)
Nei, jeg mægter det ikke; jeg kan ikke gaa;
Her maa jeg vaandes, her maa jeg blive!
Saalidet Markens Urter formaa
Selver sig med Rod oprive!
Hos Olaf har jeg voxet mig fast med Rod,
Enten han er mig falsk eller god!
(Pause. Huuskarle kommer med Fakler.)
(ligesom greben af en ængstelig Anelse:)
Hvorhen gaar I? Hvorhen, hvorhen? Hvad
skal der skee?
skal der skee?
En Karl
.– – hun er her endnu!
Karlen
.– – Lyst til at see derpaa?
(i feberagtig Angst:)
Vielsen! O, nei,
nei! vent dermed, kun til imorgen! Er
Vielsen holdt, da er Alting forbi for mig,
jeg veed det!
nei! vent dermed, kun til imorgen! Er
Vielsen holdt, da er Alting forbi for mig,
jeg veed det!
Karlene
.– Det er jo Hr: Olafs Hædersdag!
(tager en af Faklerne:)
Ja ja, jeg vil!
Som den Ringeste i Rækken vil jeg staa
dernede, og saa – naar han seer mig, naar
jeg beder ham derom, naar jeg minder
ham om Alt, hvad han har lovet og svo-
ret – o, siig mig, siig mig, tror I da
ikke han vil blive mig god igjen! Tror
I det? O, siig ja, siig ja! Siig, at I
tror det!
Som den Ringeste i Rækken vil jeg staa
dernede, og saa – naar han seer mig, naar
jeg beder ham derom, naar jeg minder
ham om Alt, hvad han har lovet og svo-
ret – o, siig mig, siig mig, tror I da
ikke han vil blive mig god igjen! Tror
I det? O, siig ja, siig ja! Siig, at I
tror det!
Karlene
.Det vil han vist – kom nu! (gaar.)
Faksimile
37.
(med frembrydende Taarer:)
De haane mig Alle – hver og En!
Saa haard er end ikke Fjeldkammens Steen;
Den lader dog Mosset trives derpaa –
Mig er Ingen ˹saa˺ god! Jeg – jeg maa forgaa!
(Det lyner og tordner.)
Himlen selv er mig ond og gram,
Der øser sin Vrede over mit Hoved;
Men den har ei et Lyn for at knuse ham,
Der listeligt sveg, hvad han loved!
(Orgeltoner fra Kirken.)
O hør! Der synge Guds Engle smaa!
De mane Olaf til det hellige Alter!
Og jeg skal udenfor Kirkedøren staa,
Og vaandes i gyldne Pjalter!
(Svinger Faklen høit i Veiret.)
Nei, nei, Du deroppe! jeg gjør det ei!
Faksimile
Frist mig ikke længer, ellers sviger jeg dig!
(Holder inde og lytter til Orgelsangen.)
Guds Engle synge! Af Gravens Muld
Mægted' {
<...>
}de at synge den Døde!
O, min Barm er saa bristende fuld!
(rusler og vender sig mod Kirken.)
Hold op med de Toner bløde!
Hold op med Sangen, saa mild og lind!
Ellers lokker I Olaf for Alteret ind!
(hviskende og i den høieste Angst.)
Vær stille, o vær stille! kun saa liden en
Stund!
Stund!
Nu er han dysset i Glemselsblund!
O, vækker ham ikke, ellers vil han ride
Til Kirken – og da maa jeg Døden lide!
(Orgelet lyder stærkere. Alfhild sprin-
ger op fortvivlet og ude af sig selv.)
Faksimile
39.
Nei, alle Guds Engle har mig forladt!
De haane mig i min Jammer
De mane ham ud – nu har de ham fat! –
Haha! Skal jeg færdes i sorten Nat,
Lyst skal der være i dit Brudekammer!
(kaster Faklen ind igjennem den aab-
ne Luge i Gavlen og styrter til Jorden.)
Hemming
.– Der vil Ingen søge os!
(bliver liggende en Tidlang ubevæge-
lig; Støi og Skrig i Brudehuset; Luerne
slaa ud igjennem Taget; Alfhild sprin-
ger forvildet op.)
lig; Støi og Skrig i Brudehuset; Luerne
slaa ud igjennem Taget; Alfhild sprin-
ger forvildet op.)
Det brænder! – Haha! Jeg kommer ihu,
Her var mig for mørkt – det voldte mig
Gru!
Gru!
Ha, Olaf! før var det dig, som lo;
Nu leer Alfhild, saa vild og fro!
Faksimile
I Brudehuset er Nød og Harm –
Bruden brænder paa Brudgommens Arm!
Olaf
.– frelser af Vaanden stor!
(med mild Latter:)
Ja, jeg veed, Du holder saa vel dit Ord!
Rid nu til Kirken med Spillemand og Præst!
Hold nu dit Bryllyp og glem din Frille!
Alfhild har hædret dig, som hun kun-
de bedst –
de bedst –
Hun har svunget Brudeblusset ved dit
Gilde!
(Hun styrter ud i Baggrunden.)
Gilde!
Tredie Akt.
1te Scene.
(ligger sovende og halv skjult mellem
Buskene ved Huset.) Olaf.
Buskene ved Huset.) Olaf.
Faksimile
41.
2denScene.
Alfhild (sovende.) Olaf. Thorgjerd.
3die Scene.
Alfhild (sovende.) Olaf.
Olaf
.– skal det Alt blive godt!
(rører sig.)
Olaf
.– være til Fryd og Glæde!
(endnu halvt i Drømme.)
Det brænder! Frels ham, han er derinde!
Han maa ikke dø! Lad ham Redning
finde!
(springer forfærdet op.)
finde!
Hvor er jeg? Mig tykkes – – Der staar han jo!
(Iler hen til Olaf.)
Olaf Liliekrans! frels mig fra mine Drømme!
Olaf
.– slaa dig til Ro!
(viger sky og ængstelig tilbage:)
Faksimile
Mener du at kogle mig med Ord saa ømme?
Ondt bær du i Hjertet, Smiil bær du om Mund –
Du lokke mig ikke i Trolddoms-Blund!
Olaf
.– som i Hjertet brænder!
(mildt og klagende:)
Jeg kjender dig vel; jeg skjønner din List.
Tro mig, jeg er bleven klog siden sidst.
Du vil daare mig med Ord; du vil bilde
mig ind,
mig ind,
Det er dig, som ligger mig saa tungt i
Sind;
Sind;
Du vil bilde mig ind, det var dig som lærte
Mig at smeltes i Fryd at vaandes i Smerte!
Det lykkes dig lidet; jeg kjender dig vel,
Enten du kommer ved Morgen eller Kveld.
Jeg kjender dig vel; thi jeg læser paa
Panden
Panden
Faksimile
43.
De svigfulde Mærker. Saa var ei den An-
den!
den!
Olaf
.– Hvem mener du?
Han som er død!
Det er deraf mig voldes saa bitter en
Nød.
Nød.
Forstaar du mig ikke? Du skal vide,
der var To;
der var To;
Det er deraf jeg aldrig fanger Hvile og Ro!
Den Ene bar mig med Elskov i Hu;
Den Anden var mig ond og svigagtig
som du;
som du;
Den Ene kom til mig ved sildig Sommer-
kveld,
kveld,
Da blomstred mit Hjertes Rosenblommer;
Den Anden lokked mig dybt i Fjeld,
Hvor der aldrig er Sol og Sommer!
Den onde, svigagtige Olaf er du;
Faksimile
Den Anden, som bar mig med Elskov
i Hu,
i Hu,
Den Anden, som aldrig gaar mig af
Minde,
Minde,
Ham brændte jeg inde!
(Synker ned paa en Steen ved Huset
og brister i Graad.)
Olaf
.– ei længer i Hjertet bo!
Ak, om jeg sænktes i Graven ned,
Jeg føler det vel, min Sorg fulgte med!
Jeg vidste det ikke, – jeg sværger dig til,
Jeg tænkte, jeg var ham saa lidet mild;
Nu seer jeg, jeg maa mig tildøde græmme,
Og kan ham dog ikke forglemme!
(Kort Pause.)
Siig mig, eier du Strenge i dit Bryst?
Jeg tror det, thi lifligt klinger din Røst,
Faksimile
45.
Lifligt – skjønt den med Svig er blandet. –
Har du Strenge i dit Bryst, da gaa trint
om Landet
om Landet
Og syng om Alfhild en klagelig Sang
For Bygdens Piger; hør kun eengang:
Jeg var mig igaar saa liden en Hind,
Jeg gik i de grønnende Lunde!
Alle saa kom de i Skoven ind
Og jaged' mig med Falk og med Hunde!
Jeg var mig igaar saa fattig en Fugl,
Jeg sad under Lindegrene;
Alle saa jog de mig fra mit Skjul,
Og kasted paa mig med Stene.
Jeg var mig igaar den vilde Due,
Der aldrig fanger Fred og Hvile;
Alle saa kom de med Kogger og Bue
Og skjød mig i Hjertet med Pile!
Faksimile
Olaf
.– mit Hjerte med Pile!
(springer op med barnlig Glæde:)
Saadan skal det være – saa er det Ret!
Ja forsandt, vel eier du Strenge i Brystet!
Slig skal det synges; da mene de let,
At du selv er af al min Smerte krystet.
De mene, din egen Vee er saa stor,
Som den du gjøgler i klagende Ord!
(standser og seer sørgmodig paa ham:)
Dog nei, du skal ikke synge derom;
Af Alfhilds Kummer vil Ingen røres!
Hvorhen jeg gik og hvorfra jeg kom
Skal aldrig derude spørges og høres!
Syng heller om Olaf Liliekrans,
Som red sig i Alfeqvindernes Dands!
Syng om Alfhild, den falske Kvinde,
Som lokked ham hans Fæstemø af Sinde;
Faksimile
47.
Syng om al den Sorrig og Nød,
Da Olaf Liliekrans laa paa Baaren død!
Syng om al den Vaande og Vee,
Da de bar af Stuen de Døde tre!
Den Ene var Olaf, den Anden hans Mø –
Og dertil hans Moder af Sorg maatte dø!
Olaf
.– derom med tusinde Munde!
Hold op! Jeg veed det – Du vil daare mig
paany;
paany;
Langt bedre, om Du vilde bort fra mig
fly!
fly!
Saa fager en Falskhed er dit Ord,
Saa svigfulde Tanker i dit Hjerte boer!
Hvad vil du heroppe? Hvi kommer
Du herhen?
Du herhen?
Vil Du bilde mig ind, Du kan kjende
˹dig˺
mig
igjen?
Her var jo fordum saa fagert et Sted;
Faksimile
Nu er Forbandelsens Lyn slaaet ned!
Fordum, da jeg gik her alene,
Var der duftende Løv paa alle Grene!
Alle fugle sang, alle Blomster sprang ud,
Da du tog mig i Favn og kaldte mig din
Brud!
Brud!
Men nu – hele Dalen er brændt inat;
Brændt er baade Træer og Krat;
Visnet er Straaet, brændt er Løv,
Hver en Blomst er vorden til smuldrende
Støv!
Støv!
Solen leer ikke længer paa Himmelen blaa,
Stumme er alle de Fugle smaa!
Ja, jeg seer det vel – paa en eneste Nat
Er Verden bleven gammel! Da jeg gik for-
ladt
ladt
Derude, og segned af Kval og Skam,
Faksimile
49.
Da blegnede Livets gyldne Ham!
Intet lever igjen uden Svig og Bedrag;
Det har Olaf lært mig paa min Bryllupsdag!
Min Fader løi; han bød mig tro,
At den Døde bæres til Englenes Bo;
Men Olaf kjendte et sandere Ord:
Den Døde sænkes i sorten Jord!
(udbryder med den dybeste Smerte:)
Ja, jeg kan vidne, Du vidste Besked;
Selv er jeg sænket i Jorden ned!
Olaf
.– min Brøde, forglem din Vee!
(med et stærkt og stigende Udtryk af For-
vildelse:)
vildelse:)
Tys! tal ikke til mig! See, Olaf, see!
De bære et Lig til Graven frem;
Men der er ingen Moder, ingen Sødsken-
de fem,
de fem,
Faksimile
Der er ingen Bolster, hverken røde eller blaa;
Alfhild ligger paa Spaaner og Straa!
Aldrig skal jeg kjøres i Himmelens Karm,
For at vaagne i Gud Faders Arm.
Jeg har ingen Moder, hvis Hjerte vil briste,
Jeg har {i}Ingen, som sørger ved den sorte Kiste;
Jeg har i Verden vide, hverken Store eller
Smaa,
Smaa,
Som græder for mig ved Graven.
Der er ingen Engle, som drysse Perler blaa,
Alt for min Fod i Himmelhaven.
Og aldrig jeg kommer til det deilige Sted,
Der den Døde drømmer og sover!
Olaf
– Alfhild!
Nu sænkes jeg i Jorden ned!
Nu kaste de Muldet derover!
Og her maa jeg ligge med al min Nød,
Faksimile
51.
Maa leve og lide, skjønt jeg er død,
Maa vide, at Alt er for mig forbi,
Og kan dog ikke glemme, kan ei kjæmpe
mig fri,
mig fri,
Maa høre, naar han, som min Elskov jeg
gav,
gav,
Rider til Kirken over min Grav!
Maa høre ham vaandes i vildene Flammer,
Og kan ikke mildne hans Jammer!
O, hvor mit Bryst er trangt sluttet inde!
Jeg er gaaen Guds Engle af Minde!
Ingen af dem hører mig klage og bede –
Jeg er stængt ude bag Livets Port –
Grav mig op igjen! Lad mig ikke ligge
hernede!
(Hun iler ud tilvenstre.)
hernede!
Olaf
(iler efter hende.)
Faksimile
6te Scene.
Arne
.– Hm! Hm! det var skammeligt gjort
af ham! (Han gaar.)
af ham! (Han gaar.)
7d Scene.
(kommer frem ved Vandet paa venstre
Side; hun bærer en liden Bylt.)
Side; hun bærer en liden Bylt.)
Tilende har jeg klaget, tilbunds har jeg
grædt;
grædt;
Jeg maa hvile – nu er jeg til Døden træt!
(synker ned paa en Steen i Forgrunden.)
Først vil jeg sige min Fader Farvel!
Saa vandrer jeg ind paa det øde Fjeld!
Hernede seer jeg Olaf, hvorhelst jeg færdes;
Jeg maa op i Høiden, at mit Sind kan hærdes!
Jeg maa døve og glemme den tunge Lære,
Maa dysse i Blund alle Minder kjære! –
Ak jeg, som tænkte mig Livet saa rigt!
Faksimile
53.
Intet er Sandhed, Alt er Digt,
Alt er kun Tant og gjøglende Løgne;
Intet kan gribes og fattes med Hænder,
Intet maa skues med vaagne Øine,
Intet holder Stand, naar vi ret det kjender!
– Min Moders Arvesølv bringer jeg med;
Det vil jeg grave i Jorden ned!
Jeg vil grave det ned under Birkens Rod
Derude, hvor jeg fordum med Olaf stod!
(Aabner Bylten og fremtager en Brude-
krone og andre Smykker.)
Denne sølverne Krone har min Moder baaret;
Ogsaa hende har da Verden forlokket og
daaret,
daaret,
Ogsaa hun har da troet paa Kjærligheds
Magt.
Magt.
Blev ogsaa hun saa bitterlig vakt?
Faksimile
Var det kun Spot, naar min Fader qvad
Om Elskovs Lyst, som gjør Barmen glad?
Ak, da skulde han tiet dermed;
Hans Sange har røvet mig Livsens Fred;
Hans Sange bygged i min Barm et Huus
For Verdens Fryd – nu ligger det i Gruus!
– Sølvet er sig saa ædelt Malm,
Det smuldres ikke som Høstens Halm;
Laa det i Jorden vel tusinde Aar,
Det skinner endda; det aldrig forgaar!
Livets Lyst er som Høstens Halm,
Sorgen er Sølvet, det ædle Malm!
(Pakker Smykkerne sammen i Bylten.)
Min Fader har nævnt mig en Trolddoms-
skat,
skat,
Deraf drypped ni blanke Perler hver Nat;
Men hvormange Perler den end monne føde,
Faksimile
55.
Lige stor og rig blev dog Skatten hin røde!
Min Sorg er for mig en Trolddomsskat;
Deraf skal dryppe ved Dag og Nat
Ikke ni, nei tusinde Perler smaa,
Og Skatten vil dog aldrig forgaa!
(Rykker en Blomst op og betragter den
veemodig:)
Du lille Blomst! det var før min Tro,
At du kunde frydes ved Livet;
Jeg havde
tænkt mig, det var dig givet
At vide du var til, at føle dig fro!
Jeg havde tænkt, at du var mig en Ven,
Som smilte, naar jeg satte mig hos dig hen;
Jeg havde tænkt, at dit Øie græd
Ved Sommertide, naar Sol gik ned;
Jeg havde tænkt, at du folded dig ud,
Naar Dagskjæret dæmred, for at takke din Gud!
Faksimile
Men nu har Verden givet mig Besked;
Du føler det ei, om jeg træder ˹Dig˺ ned.
Angerløs jeg tør dig oprive;
Thi du har aldrig vidst, at du var ilive!
Ja, Verden har gjort mig saa klog, saa klog!
Fordum fulgte jeg Skyernes Tog,
Fløi drømmende med paa de vide Baner
Og kaldte dem Himmelens Svaner.
Fordum jeg tænkte, at Træets Grene
Bredte sig ud for at skygge min Vandring,
Jeg tænkte mig Liv i Fjeldets Stene.
Nu er mig voldt saa tung en Forandring.
Nu veed jeg det bedre – kun Menneskets
Bryst
Bryst
Kan vaandes i Smerte, kan vugges i Lyst.
Der boer ingen Ven mellem Blomster
og Grene,
og Grene,
Faksimile
57.
Jeg maa bære min Sorg alene!
(Hun reiser sig.)
Velan da! – Op mellem Iis og Snee –
Baade her og hist er kun Gravens Læ!
(Hun vil gaa.)
8de Scene
Alfhild. Fru Kirsten. Arne. Bryllups-
folk. Bønder og Karle.
folk. Bønder og Karle.
Fruen
.– ellers skyde vi dig ned!
Hvad vil du mig?
Fruen
.– Hvad bærer du der?
Min Moders Arv!
Fruen
.I binde hende!
(bindes af to Karle.)
Fruen
.– Træd frem og svar mig!
Spørg du kun; jeg skal svare!
Fruen
.– forsvar dig om du kan!
Faksimile
Lidet har jeg hertil at svare. Trold-
dom kalder du hiin sælsomme Magt,
som drog Olaf hidop. Kanhænde du
har Ret; men denne Trolddom kom
ikke fra den Onde; hver den Stund
Olaf har været her, Guds Øie maatte
see derpaa! hver den Tanke, jeg har
fæstet paa Olaf, Guds Engle maatte
kjende den, og de skulde ikke blues
derover!
dom kalder du hiin sælsomme Magt,
som drog Olaf hidop. Kanhænde du
har Ret; men denne Trolddom kom
ikke fra den Onde; hver den Stund
Olaf har været her, Guds Øie maatte
see derpaa! hver den Tanke, jeg har
fæstet paa Olaf, Guds Engle maatte
kjende den, og de skulde ikke blues
derover!
Fruen
.– Du holder ham gjemt herinde!
Der har du Ret! Lønligt er han
gjemt herinde.
gjemt herinde.
Fruen
.Det vedgaar du?
Ja, men saa mægtig du end er, fri
ham ud, kan du ikke. Kanhænde det
baadede mig bedst, om du var dertil
istand; men ikke du, ikke den hele vi-
de Jord har saa stærk en Magt og Evne!
ham ud, kan du ikke. Kanhænde det
baadede mig bedst, om du var dertil
Faksimile
59.
istand; men ikke du, ikke den hele vi-
de Jord har saa stærk en Magt og Evne!
Fruen
.– hvor har du ham?
(trykker Hænderne mod Brystet.)
Her-
inde – i Hjertet! Kan du rive ham ud
deraf, da hexer du bedre end jeg!
inde – i Hjertet! Kan du rive ham ud
deraf, da hexer du bedre end jeg!
Fruen
.– siig frem! hvor er han?
Jeg har svaret!
Fruen
.– have brændt Gaarden af inat?
Jeg nægter det ikke – jeg har brændt
din Gaard.
din Gaard.
Fruen
.– nok kunde gjøre dig besindig.
Ja, jeg har brændt din Gaard inat;
men du og Olaf og alle I Andre ˹d˺ h erude
har øvet en værre Færd mod mig. Verden
var mig en Høisal, som hørte den store
Fader til. Himlen blaa var dens Tag,
Stjernerne vare de Lamper, som lyste
fra dens Loft. Jeg gik glad og rig der-
inde; men I – I kastede en Brand midt
ind i den gyldne Herlighed; nu er Al-
ting dødt og fortørret!
men du og Olaf og alle I Andre ˹d˺ h erude
har øvet en værre Færd mod mig. Verden
var mig en Høisal, som hørte den store
Fader til. Himlen blaa var dens Tag,
Faksimile
Stjernerne vare de Lamper, som lyste
fra dens Loft. Jeg gik glad og rig der-
inde; men I – I kastede en Brand midt
ind i den gyldne Herlighed; nu er Al-
ting dødt og fortørret!
Fruen
.– Olaf Liliekrans, min Søn?
Jeg har svaret!
Fruen
.– Alfhild skal lide Døden!
Gjør som dig lyster! Lidet skal jeg væ-
re dig hinderlig deri. Da Olaf fornegtede
sin Kjærlighed, da slukkedes mit Liv –
jeg lever ikke længer!
re dig hinderlig deri. Da Olaf fornegtede
sin Kjærlighed, da slukkedes mit Liv –
jeg lever ikke længer!
Fruen
.– paa Fjeldstupet der.
(føres op paa Fjeldpynten av to Karle.)
Fruen
.– giv mig min Søn tilbage!
Jeg svarer ikke mere!
Fruen
.– den Vedtægt kjender I?
Følget
.Ja, ja!
Faksimile
61.
(med frembrydende Taarer:)
O, at maat-
te forhaanes – forhaanes saa dybt i min
sidste Stund!
te forhaanes – forhaanes saa dybt i min
sidste Stund!
Fruen
.– derved stiger i Priis.
(bliver sat en Sølvkrone paa Hovedet.)
Fruen
.– hvo frelser og ægter hende?
(gribes, efter en liden Pause, af Karlene
og skal styrtes ned; i samme Øieblik styr-
ter Olaf frem, støder Karlene bort, og afri-
ver Alfhilds Baand. Alfhild synker til hans
Bryst; han omslynger hende med den ven-
stre Arm.)
og skal styrtes ned; i samme Øieblik styr-
ter Olaf frem, støder Karlene bort, og afri-
ver Alfhilds Baand. Alfhild synker til hans
Bryst; han omslynger hende med den ven-
stre Arm.)
Olaf
.– gjøre mig selv lykkelig derved!
(føres frem af Olaf.)
Olaf
.– glemme og forlade –
(fører ham op.)
Ak, Olaf, du har givet
mig al Verdens Herlighed tilbage!
mig al Verdens Herlighed tilbage!
Faksimile
Olaf
.– her vil vi bo og bygge!
O, nu er jeg salig som den første Stund
vi mødtes.
vi mødtes.
Olaf
.– fattes mig Intet mere!
(til Fru Kirsten:)
Og mig forlader du
al min Brøde?
al min Brøde?
9de Scene.
Alfhild. Olaf. Fruen. Arne. Gjæster.
Karle. Bønder. Ingeborg og Hem-
ming komme.
Karle. Bønder. Ingeborg og Hem-
ming komme.
Ingeborg
.– Hemming har fundet mig!
(og de Andre.)
Ingeborg og Hemming!
Heroppe!
Heroppe!
10d Scene.
Alfhild. Olaf. Fruen. Arne. Gjæster.
Karle. Bønder. Ingeborg. Hemming.
Thorgjerd kommer.
Karle. Bønder. Ingeborg. Hemming.
Thorgjerd kommer.
Faksimile
63.
Thorgjerd
.– folksomt i Dalen idag!
Bønderne
.Thorgjerd Spillemand!
(kaster sig i Thorgjerds Armer:)
Min
Fader!
Fader!
Thorgjerd
.– Vætter værne om Eder!
Og du bliver hos os?
Olaf
.– af Taarer skal skygges.
Ja, nu jeg seer det – Livet er rigt!
Rigt som mit Hjertes fagreste Digt!
Saa tung og saa sort var end aldrig Sorgen,
Den følges engang af en lysende Morgen!
(knæler.)
Guds Engle smaa! I har ledet mit Fjed,
I har atter skjænket mig Trøst og Fred!
I styred min Gang ved Afgrundsranden,
I støtted min Fod, der var veg og svag!
O, kan jeg end ikke tro med Forstanden,
Faksimile
64.
Med Hjertet vil jeg tro til min sidste Dag!
Ja, himmelske Magter! I vaage endnu!
Klart skinner Solen efter Uveirets Gru.
Af Livets Brand blev min Kjærlighed frelst;
Lad saa times og mødes hvadhelst!
Nu er jeg freidig, nu er jeg stærk,
Rede til Livets vexlende Værk!
(med et Blik til Olaf.)
Og naar vi engang – –
(afbryder og hæver Hænderne høit.)
Paa Englenes Arm
Bæres vi hjem i Himmelens Karm!
(Gruppe om Alfhild.)
